aPoint Danmark IVS

CVR 37763985

Er du på dødsgangen?

By on 4. november 2016

Disruption, én ting er at forstå begrebet, noget andet er hvor mange organisationer som tager et godt og grundigt kig på sig selv og derefter spørger om de står på dødsgangen?

Din organisation kan have nok så mange kloge hoveder der kan tænke anderledes, skævt og innovativt, men hvis ledelsen (især mellemledelsen) i angst for, at rokke båden, miste ”magt” eller andre årsager fastholde organisationen i ”sådan gør vi her og det er vores forretnings regler (læs bureaukrati)” så er der risiko for, at din organisation er placeret på dødsgangen.

Den der ikke udvikler sig dør, er et andet ordsprog. I et disruptiv miljø er det bare ikke nok at udvikler sig, du bliver nød til at have en plan for hvad du gør hvis din ”game plan” ikke længere er relevant, dette vil være en passiv tilgang. Hvis du er proaktiv vil du søge, at være den som disrupter et marked. Begge dele kræver en kultur og holdning, hvor især top- og mellemleder kan åbne op for anderledes tænkende, kan slippe deres gammelkendte KPI fokus, der langt hen af vejen er en spændetrøje for disruption og give plads og mulighed for nye og anderledes idéer.

Jeg har selv været i flere organisationer, som ganske enkelt er i risiko zonen for at ende på dødsgangen, hvis de forsætter deres nuværende organisation og ledelsesform. I flere af disse selskaber er ledelse, organisation, forretningsgange (læs bureaukrati), ganske enkelt forældet og taget fra den industrielle masseproduktions hierarkiske måde at arbejde på. Mit eget erfaringsgrundlag er inden for IT, Fintech og Finanssektoren og de er alle i risikogruppen ud fra ovenstående betragtninger.

Hele den offentlige sektor er på dødsgangen men da de lever på tvangsopkrævet økonomi kan de leve på dødsgangen i mange år og undre sig over hvorfor folk ikke spiser kage (a la Marie-Antoinette virkelighedsopfattelse i et parallelunivers)!

Hvad vil du som bestyrelses- eller ledelsesmedlem gøre ved det?

Udvælger din organisation nye medarbejdere eller fastholder medarbejdere, som udfordre eller fastholder status quo?